Kompetencer

Brdr. Jensen’s Eftf. A/S kernekunder kommer fra industrier, som har meget høje krav til kvalitet og sporbarhed. Derudover stilles der ofte meget store krav til Brdr. Jensens evne til at bearbejde komplekse emner og svært bearbejdelige materialer. Vi har valgt at inddele vores kompetencer inden for flere industriområder.  Dette har vi gjort for at sikre, at vores udviklings- markedsførings, og produktionsindsats bliver så målrette og værdifuld som muligt for vores kunder.

 
     

Offshore


Offshore-Industrien stiller meget store krav til komponenternes kvalitet og emnerne bliver ofte fremstillet i eksotiske materialer som titanium, inconel eller lignende, pga. de hårde betingelser de udsættes for. Ydermere er 100% sporbarhed på materialer, som indgår i komponenterne, et must.




     

Fødevareindustrien


Fødevareindustrien kendetegnes ved at stille krav om meget høj produktsikkerhed, hygiejneforhold og naturligvis effektivitet. Derfor er komponenterne ofte meget komplekse og fremstillet af rustfri stållegeringer, som kræver medfølgende certifikater fra stålproducenten til slutbrugeren. Dvs. igen fuld sporbarhed og høje kvalitetskrav.
 
     

Fly- og forsvarsindustrien


Brdr. Jensens kompetencer inden for dokumentation og kvalitet har betydet, at vi er fundet egnede som underleverandører til fly- og forsvarsindustrien. Denne branche adskiller sig som vores øvrige målsegmenter ved, at stille store krav til dokumentation. Brdr. Jensen tilbyder bl.a. til nogle kunder 30 års sporbarhed.
 
     

Øvrige industrier


Selv om at vi har skræddersyede koncepter til ovenstående industrisegmenter, servicerer vi også virksomheder udenfor disse.

Flere af disse sætter pris på vores projekt-lederegenskaber og anvender os pga. at vi tilbyder totalleverancer. Dette indebærer alt fra koordinering af overfladebehandling til montage af det endelige produkt.