Der var engang (1955) to brødre, maskinarbejderne Bent og Poul Erik Jensen, som gik og arbejdede i deres fritidsværksted i kælderen. Håndværksmæssig dygtighed, opfindsomhed og perfektionisme drev dem vidt. Så vidt at de allerede i 1956 valgte at gøre fritidsaktiviteterne til deres egentlige eksistensgrundlag og levebrød - Brdr. Jensen Maskinfabrik blev etableret.
I den første periode blev der udviklet mange spændende specialprodukter og –maskiner. Her blev grundlaget for firmaets høje kvalitetsniveau etableret, idet arbejdsområdet krævede stor viden og erfaring vedrørende materialer og bearbejdningen af dem.
I 1995 kom et generationsskifte, hvor Lars Jensen (Bents søn) overtog virksomheden, der efterhånden havde opbygget en særdeles stor troværdighed for sin høje præcision og kvalitet samt en ganske interessant referenceliste.
I 2005 fik virksomheden ny ejer og blev i 2009 efter en meget turbulent periode, overtaget af den hidtidige produktionschef Flemming Kjær, der har sikret virksomhedens kernekompetencer: Kvalitet og leveringsoverholdelse. Flemming Kjær har mange års erfaring inden dansk industri. Virksomheden videreføres i samme ånd, med fokus på teknologisk og faglig udvikling.